Monday, November 22, 2010

Byvardring i Albertslund 1968 og 2010

Vores tur til Albertslund den 1 oktober 2010 tog udgangspunkt i byvandringen, som metode og undersøgelsesform af urbane strukturer og nye byer. Denne tur var også gåafstands 5 års tur, og måske en manifestation af at det forsat er relevant at gå, gennem byen, i samtale, af stier, igennem nabolag, på tværs af græsplæner, over murene, gennem tunneler og se op og ned på hvad der er og ikke er.

Turen blev guidet af Ydre Nørrebro Kultur Bureau og bl.a. fortalt af Finn, Kirsten og Ninna. I 1968 foretog en række kunstnere såkaldte dérives i de nybyggede områder i Albertslund. Sammen med nogle af kunstnerne fra dengang gik vi turen igen.




Vi starter på torvet i Albertslund. Hvor Finn Thybo Andersen præsenterer os for fotodokumentation fra 68-turen af en bydel der på det tidspunkt var sprit ny.



Når man ankommer med S-toget går man ned i byen, og derefter bevæger man sig rundt via stier og tunneller, i et lavt byggeri hovedsageligt bestående af rækkehuse i et og 2 plan.

"I den såkaldte Fingerplan fra 1947, forestået af arkitekten Peter Bredsdorff, søgte man at lægge retningslinjer for Københavns udbygning langs fem udløbere (fingre) fra bymidten. Albertslund på Roskildefingeren fik sin dispositionsplan i 1957; bebyggelsen syd for jernbanen blev opført 1963-66 efter planer af Peter Bredsdorff og Knud Svensson og fik stor betydning for lignende byggerier i danske byer. Gadenettet er retvinklet, den kørende og gående trafik er adskilt, og den varierede tæt-lave boligbebyggelse af overvejende små gårdhuse er udformet som et alternativ til højhus- og parcelhusbyggeriet. " (Den Store Danske)



Denne mangel på horisontlinie gør at man godt kan føle sig lidt desorienteret og miste retningssansen.



Her ses en af kanalerne, som er baseret på opsamlet regnvand.

Albertslund er bygget op som en haveby, inspireret af den engelske bevægelse Garden city movement som blev dannet i 1898. Hvor intentionen er at ha et afbalanceret forhold mellem bo-områder, industri og landområder.



Her er nogle af rækkehusene langs kanalen. Hvis man kigger nærmere på det næste billede, kan man se ændringer i husenes overfladestruktur.



Husene er belagt med eternit, hvor det ser ud til at der senere er blevet lagt træ brædder hen over, måske er pladerne ved at erodere, de grønne svampedannelser tyder på det.



En række af etage-husene er allerede blevet renoveret. Denne bebyggelse er iblandt dem. Det har dog haft en kæmpe effekt på huslejen som har udsigt til at stige op imod 50 %. Fra at være forholdsvise billige boliger , er huslejen på feks en 3 værelses, 90 kvm2 lejlighed oppe i over 10.000 kr. efter endt huslejestigninger.



Langs kanalen og etagebyggerierne, ligger et lille supermarked og en kinesisk restaurant.



De eneste "mødesteder" vi har set uden for bymidten.



Vi forsætter langs kanalen, som også ledte os ud af bo-området og ind i et lille vildnis.



Her ses bakken som oprindelig blev skabt ud af den overskydende jord fra den udgravede by.



Fra det grønne areal bevæger vi os ind mod gårdhusområdet.



Det modulære system som Albertslund er bygget på viser sig her. Egentlig mimer det et parcelhus-område ganske meget, men i stedet for at være enkeltstående huse på egne grunde, mødes disse huse, ikke i lige rækker, men forskudt, så det bliver skabt et indre rum imellem dem.



Gårdhusene, har hver et privat område, en lille gårdhave afskærmet af et træhegn, hvor indgangen i huset vender ud mod gaden. Her er det muligt at få et smugkig ned i haverne fra en græsforhøjning.



Fra denne side er det muligt at se ned til heste, geder og kaniner. På en flot efterårsdag som denne ser Albertslund eksemplarisk ud. Hvis man ser bort fra slidte huse og de forholdsvis mennesketomme stier.



Hvilke muligheder rummer Albertslund er det stadigvæk et alternativ til et byliv med alt for høje huspriser? Eller stiger priserne også her i takt med renoveringer af et byggeri som i sit udgangspunkt ikke er konstrueret af bæredygtige og holdbare materialer.
Hvordan står det til med socialiteten her, måske er Albertslund stadigvæk et eksperiment som skal prøves af?

Saturday, November 20, 2010

Djursholm – a suburb utopia

Meeting-point: Djursholms Ösby. (Stockholm, Sweden)
Date and time: Monday, November 01, 2010

Point of departure for this trip was to take a look at the richest and most expensive residential areas in Stockholm. Without prior knowledge we will move trough Djursholm, and imagine the possibility this place holds if we redefined the subtext and basics of the place. We will look to space, ownership, property structure, ways of living, architecture and who has the possibility to live in this place. We come as observers and invite everyone to take part in a redefinition of what this place could be.


What we, as walkers, immediately noticed upon arrival at Djursholms Ösby station, was the lack of or poor quality side walks. In a way already an indication on the lack of public life in the area.


The American urbanist Jane Jacobs springs to mind with her analysis of side walks as having an important function for the community in terms of safety and human contact. What makes a side walk work well in these terms is they should be under supervision of stay-at-home residents and business owners and it must enjoys fairly continuous usage. It should also have a clear demarcation between public and private, and thus not be something just for you and your neighbour.


Neither of these things were the case. Frequent signs about neighbour watch, and alarm companies were indicators that people didn’t feel too safe. But maybe more noticeable was that the place was completely empty of people. At 3-5 Friday afternoon we hardly meet anyone to talk to in the streets. Had this been a wealthy neighbourhood in Copenhagen there would have been underpaid Philippine and Thai maids walking kids in prams. Here nothing.


Well we did meet one woman tending her garden, she told us of cultural thing in things in the area; A house by the architect Gunnar Asplund (Villa Snellman, 1917-18) seen above and one villa with a ceiling painted by Carl Larsson. Originally Djursholm was built as a garden city with winding roads. It's reputation also comes from round 1900-20 when artists, writers and cultural personas lived here. It's an old story how art can make an area exclusive. But it seems to us that today this place is in dire need of support.


Seeing the low quality of public fittings and furniture, we imagine a new public foundation being created much like the first Danish ; ”Ad Usus Publicos” (For public use or benefit). That fund supported artists and cultural figures in doing their art but also funded other things of public interests like the making of side walks. The residents of Djursholm who are some of the richest in Sweden could of course pay for this themselves.


The lack of use of this place which undeniably has lots of spatial qualities,and “par excellence” a lot of space per resident, makes us think of how we can maximize the use of this. Apple trees with unpicked apples all over points to abundance of resources, but also lead us to think of the principle of Crop Rotation. “the system of varying successive crops in a definite order on the same ground, esp. to avoid depleting the soil”


In Spatial Terms that would mean time-share and we would then propose a daily rotation of people from a poor neighbourhood in Stockholm, that also holds more people out of work would come in the morning and live in Djurholm during the day to bring life and safety to the area. This is also feasible because public transport to Djursholm is fairly good.


One more note on apples; In older times in France they had mobile distilleries moving between all the smaller villages. When it came to a village everyone came with their apples and Calvados was made and distributed. We know there are issues with home-brew in Sweden, but now the idea is out; the communal spirit of Djursholm could come alive again.

Monday, November 01, 2010

Djursholm –en forstadsutopi

Mødested: Djursholms Ösby. (Stockholm, Sverige)
Tid: Fredag den 5. november kl 14.30

Udgangspunktet for turen er at kigge på en af Stockholms rigest og dyrest bo-områder. Uden speciel forhåndsviden vil vi bevæge os gennem Djursholm, og forestille os hvilke muligheder denne forstadsstruktur kan indeholde hvis vi omformulere stedets grundlag. Vi vil kigge på: Offentlige rum, ejendomsforhold, boformer, arkitektur og de økonomiske forudsætninger for a bo i området. Vi kommer til Djursholm som opservanter og inviterer alle til at tage del i en genfortælling af hvad dette sted kunne være.

Vel mødt!